lørdag den 4. juli 2009

"Fasandræberen" af Jussi Adler-Olsen


Jeg har nu læst Fasandræberen og hvis man er til en god krimi, så er denne fint på højde med "Kvinden i buret" af samme forfatter.

I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus. Efterforskningen peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af de mest velhavende familier i Danmark. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte ni år senere melder sig og tilstår. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret. Af mystiske årsager lander mappen med sagens akter dog på skrivebordet foran vicekriminalkommissær Carl Mørck, leder af politiets Afdeling Q. Mørck er i første omgang overbevist om, at sagen må være havnet hos ham ved en fejl, men efterhånden opdager han, at noget er rivende galt.Sammen med sin assistent Assad begynder Carl Mørck nu at efterforske en sag, der trækker spor fra den usle posedame Kimmie til tre af landets mest magtfulde mænd, der leder desperat efter hende, fordi hun har en viden, som kan knuse dem. Men finder de hende? Og er det virkelig, hvad de ønsker?