mandag den 17. maj 2010

"Ned til hundene" af Helle Helle


Tjaa - jeg har faktisk aldrig før læst noget af Helle Helle. Af en mystisk grund har jeg haft lidt modstand mod hende -spørg mig ikke hvorfor! Det havde jeg faktisk også i løbet af bogen, men jeg ved ikke hvad der skete. Da jeg var færdig med bogen, startede jeg på den igen - og skimmede den hurtigt og det er lige før jeg har lyst til at gøre det igen.
Så må det da være godt og forfatteren må da være god!!!!!!!

Jeg ved ikke, hvad det er med den bog: men den er så berigende, selv om der ikke sker meget!
John og Putte finder Bente i et bus-læskur, de tager hende med hjem og lader hende bo på deres sofa. De har ingen bil, de går en del - oftest iført kedeldragt - de bor derude hvor kragerne vender! (ja, vi er i udkants-Danmark). Bente er langt nede/deprimeret, men hun skal pludselig klare en masse ting, da John ryger på hospitalet og Putte tager med ham!
Bogen er til masser af smil og til masser af undring. Jeg synes, den er skøn!
150 sider... Gi' den en chance, også når I måske tænker, "ai, hvad er det her.." Jeg var så tæt på at lukke den og springe over... Det må man ikke!

Jeg fandt lige følgende anmeldelse fra litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/ned-til-hundene-af-helle-helle Den rammer godt!

"Børnene" af Ida Jessen og "Det første jeg tænker på" af Ida Jessen


Børnene er en rigtig god "hverdags-historie" fra den opfundne by Hvium i det vestlige Jylland.
Det kan måske lyde trivielt, men det er meget mere end det. Ida Jessen skriver godt, og så er det en meget menneskelig bog - alle fejl og mangler er med. Jeg var og er måske stadig meget i tvivl om, hvad jeg synes om hovedpersonen ... Er hun egoistisk, bare en klovn eller hvad - hun irriterer mig indimellem.

" ’Børnene’ handler mest om Solvej, der ved romanens start netop er flyttet til Hvium fra Hillerød. Solvej forlod året før sin mand og sin lille datter Christiane pga. en forelskelse. Eller det vil sige, Solvejs mand Morten opdagede Solvejs sidespring og smed hende ud. Nu er Solvej flyttet efter Christiane og Morten og Mortens nye kæreste til Hvium.


For sundhedsplejersken Solvej er bunden nået. Hun har ingen job, ingen penge, ingen ret til at se sin datter andet end hver anden weekend. Hun bliver mødt med mistro i den lille by. Faktisk er der kun et menneske, der er venlig imod hende. Men Søren Martinsen er nok venlig og hjælpsom, men han er også brutal og underligt afstumpet. Og hvad er der med hans ægteskab?


Romanen foregår 1992 – 2008, og få kan som Ida Jessen skildre de psykologiske spil, der foregår imellem mennesker. Både imellem kvinde og mand og imellem forældre og børn. For kan Christiane nogen sinde tilgive sin mor, at hun forlod hende, da hun var lille? Kan hun nogensinde komme over det svigt? Og vil hun? Og kan hun gøre det bedre selv?" (fra http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/b%C3%B8rnene-af-ida-jessen)


Det er knaldgodt. Læs den dog ;-)


"Børnene" er en selvstændig fortsættelse til "Den der lyver" og "Det første jeg tænker på".


Jeg har læst sidstnævnte - faktisk to gange. Jeg læste den for en del år siden, men efter at have læst "Børnene" for nyligt, læste jeg "Det første jeg tænker på" igen. Jeg synes, I skal gøre det samme (ok med én gang...) - hun er nemlig bare god hende Ida Jessen. Handlingene foregår også i Hvium - igen en meget menneskelig bog, som går lige ind - kræver måske nogle tårer. Nogle af personerne går igen - det er jo lidt sejt, men gør også at brikker falder på plads -selvom bøgerne ikke hænger sammen!!


"Det første jeg tænker på" handler om præsten Lisa og hendes veninde, som kommer på besøg kort inden præstefamilien rammes af en frygtelig tragedie. GOD BOG! :-)


(Lige om lidt får jeg "Den der lyver" - glæder mig!)