onsdag den 16. december 2009

Cash af Jens Lapidus

Jeg var ret betænkelig ved at gå i gang med denne bog, da jeg ikke helt syntes, at temaet i bogen ville fange godt nok, men jeg må her bagefter konstatere, at det er en ret god bog, og hold da op, hvor får man en ærligt og sikkert sandfærdigt indblik i det kriminelle miljø, som lige så godt kunne foregå herhjemme. Den giver stof til eftertanke og en bedre fortåelse for, hvorfor nogle ender i "skidtet" - uden dog på nogen måde at acceptere, at de gør det.
------------------------------------------------
I Stockholms underverden er der intet politi. Dér hersker andre magthavere. Eller rettere sagt: Psykopater hærger frit på alle niveauer i samfundet. Fra dagligstuerne på Östermalm til højhusene i forstæderne. Fra klubberne ved Stureplan til bordellerne, hvor kvinder fra Østeuropa holdes fanget. JW er Stureplan-fyren, der sælger kokain til jetsetterne på de hotteste steder. Han vil gøre alt for at nå sine mål. Men hans historie truer med at overhale ham. Jorge er latinoen, som det lykkes at lave en helt usandsynlig flugt fra fængslet. Ingen kan c-branchen bedre end han. Mrado sørger for incasso og hvidvask for bossen, Radovan. Han drømmer om et godt liv for sig selv og sin datter, men det ligger langt væk. Den kriminelle underverdens egen logik fører de tre personer sammen, og det kan kun ende på én måde: en kamp på liv og død. Og hvorfor egentlig? For hurtig cash. CASH er første bind i en planlagt trilogi

fredag den 4. december 2009

Nobels Testamente af Liza Marklund


Nu er Liza Marklund ikke helt Stig Larson, men alligevel er denne krimi værd at læse. Der er passager, hvor jeg synes, den falder lidt igennem, men det kan man sagtens leve med. Det er spændende læsning, hvor man hele tiden må falde tilbage på, hvad der stod i Nobels testamente.
---------------------------------------------------

Stadshuset i Stockholm, 10. december. Midt i den årlige Nobelfests glitrende mylder af kongelige juveler, lysekroner og balkjoler slipper en kvindelig morder ubemærket ind i salen. Midt på dansegulvet skyder hun Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring, i hjertet.Kvällspressens reporter Annika Bengtzon, der er til stede for at dække festen for avisen, ser hende dø, mens morderen flygter ud af Stockholm. Hele Sverige er i chok, og politiet indleder en jagt uden sidestykke. I sin personlige efterforskning af sagen støder Annika overalt på sporene efter den samme mand: Alfred Nobel, den ensomme og ulykkelige industrimagnat, som gav sin formue til gode formål. Mordgådens løsning skal findes i Nobels testamente.