lørdag den 21. februar 2009

Den Grønne mil af Stephen King


Jeg er normalt ikke helt til Stephen King, men lige denne bog er virkelig en af dem, man må læse. De fleste har sikkert set filmmatiseringen, som var virkelig god, men bogen er endnu mere fantastisk. Stephen King skriver helt utroligt. Høre man til en af de få, som ikke har haft fornøjelsen af filmen, er her en kort beskrivelse af indholdet:

Paul Edgecombe sidder som gammel mand på plejehjemmet Georgia Pines og tænker tilbage på året 1932. Dengang var Paul leder af dødsgangen på Cold Mountain, og det var året, hvor han led af en særlig slem urinvejsinfektion. Det var også året, hvor negeren John Coffey blev dømt for voldtægten og mordet på to små tvillingepiger og kom ind for at sidde på Milen, som dødsgangen blev kaldt.
Coffey er dog ikke som de andre mordere og voldtægtsforbrydere, Paul har mødt. Der er noget med hans øjne.........

Gør dig selv den tjeneste ikke at lade dig nøjes med filmen. Jeg læste bogen efter at have set filmen - og blev alligevel i den grad opslugt af historien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.